Rapportering

VI FORDELER PENGENE PÅ BAGGRUND AF JERES KOPIFORBRUG

Når I har en aftale med Copydan Tekst & Node, så beder vi jer indimellem om at fortælle, hvad I bruger aftalen til. Vi kalder det rapportering, og det er en vigtig del af aftalen, fordi den fortæller os, hvilke forfattere og udgivere, der skal have de penge, I betaler for aftalen.

Jeres rapportering indgår i et samlet statistisk grundlag for udbetaling af vederlag til rettighedshaverne og bruges ikke til at beregne prisen for en aftale.

Rapporteringen løber over en begrænset periode, og I kan forvente at blive kontaktet årligt.

RAPPORTERINGEN

I rapporteringsperioden skal alle virksomhedens medarbejdere fortælle os, hvad og hvor meget de kopierer, printer, copy-paster, deler, downloader eller e-mailer af ophavsretligt beskyttet materiale.

1.
Vi informerer jer om rapporteringen i god tid og sender de nødvendige oplysninger til jer.

2.
I rapporterer nemt og hurtigt via en elektronisk formular, som udfyldes én gang pr. kopieret materiale.
I skal rapportere, når I kopierer beskyttet materiale, altså når I fremstiller og bruger beskyttet materiale i andre eksemplarer end det originale i forbindelse med arbejdet.
Beskyttet materiale er f.eks. bøger, aviser, årsrapporter, tidsskrifter, ugeblade, sangbøger og indhold fra internettet.

3.
Der skal rapporteres, når I…

  • fotokopierer, printer, skanner, downloader eller copy-paster fra beskyttet materiale.
  • deler eller uploader beskyttet materiale via mail, på intranet eller arbejdspladsens interne drev.
  • fremviser beskyttet materiale i PowerPoint præsentationer eller på interaktive tavler.
  • har kopier af beskyttet materiale i mapper, hæfter eller på internt drev, som jævnligt bruges.
  • har kopier af beskyttet materiale hængende på opslagstavler, liggende på skrivebordet og lign.

Der skal ikke rapporteres kopiering af breve, e-mails og dokumenter, som I selv forfatter, heller ikke love og offentlige formularer eller materialer, som I på anden vis har rettighederne til.

Kontakt konsulent Rikke Gerlings på tlf. 35 44 14 14 / rge@copydan.dk for at høre mere om rapportering.


Læs en vejledning til rapportering nedenfor.

Vejledning til rapportering, elektronisk